Adam Wilson på Yosemite, 7, Kullamandens Dør, 1992
Adam havde klatret godt et års tid, da han først flasher Doctor
Stangelove og derefter Yosemite på samme dag. Nu bosiddende i England
sammen med sin hustru, Vivi Hansen, der dengang (sidst i firserne ++)
var Danmarks stærkeste kvindlige klatrer.
Adam har netop klatret cruxpassagen, der på dette billede ser fin og
tør ud. Ændringer af afløbsforholdene på toppen af Kullamanden gør,
at ruten nu næsten altid er dækket af et jævnt lag mudder. At et
nøglegreb (inkl. sikringsplacering) i begyndelsen af ruten er faldet
af, betyder at denne præmierute nu næsten aldrig klatres mere. Min
egen tradition byder mig dog at gå den mindst en gang om året - mudder
eller ej. Det nærmer sig de tyve gange...
|