Dansk Bjergklubs Jubilæumsantologi
Fra drøm til virkelighed - danske bjergbestigninger
Dansk Bjergklubs Jubilæumsantologi 2001
Redaktør: Søren Smidt

Året, hvor Dansk Bjergklub fyldte 50 år er slut, og vi kan med glæde se tilbage på en række aktiviteter, der har markeret jubilæet på bedste vis: Foredrag med Catherine Destivelle og Doug Scott, fest på Sundholm og nu Dansk Bjergklubs Jubilæums Antologi. 

Bjergklubben og dansk klatring har altid været præget af en vis historieløshed. Udviklingen er sket i uafhængige spring, og nye bedrifter har sjældent taget afsæt i, hvad tidligere bjergklubmedlemmer har præsteret. Det skyldes til dels, at ældre medlemmer ikke altid har været gode til at lade deres erfaringer sive videre til yngre. Måske fordi de ikke færdes i de samme miljøer: Ældre medlemmer klatrede med ligesindende og kom ikke i så høj grad på Kullen eller - mere nutidigt - på klatrevæggen, hvor de unge klatrere kom / kommer. 
  Derfor er det en overordentligt prisværdig indsats som antologiredaktøren, Søren Smidt, har påtaget sig. Gennem lang tid har han drevet rundt i klubbens hjørner for at finde bidrag-ydere til jubilæumsbogen, der har kunnet og villet belyse bredden såvel som toppen af dansk klatring. Derudover har Søren via hans store historiske viden og interesse opsporet beretninger fra danskere bjergbestigere og naturelskere fra før klubbens stiftelse.
  Antologien som form er ideel, og to af anmelderens mest skattede klatrebøger er Norsk Tindeklubs 75 års jubilæumsbog fra 1983 og Dansk Bjergklubs 25 års jubilæumsskrift fra 1976. Dramatiske, personlige og velillustrede bidrag fra de dengang førende norske og danske klatrere. Det var derfor med spænding og forventningens glæde, at denne jubilæumsbog blev modtaget. (Anmelderen beder i det følgende læseren have ham undskyldt for manglende upartiskhed; hans navn optræder i ny og næ i bogen).
  De første opslag slår tonen an: Forsiden med Everest, der så markant har præget offentlighedens billede af dansk klatring de seneste år, afløses på side 3 af J.F. Willumsens klassiske maleri fra 1912, "En Bjergbestigerske". I indledningen sætter Søren med indsigt og viden klubbens udvikling op mod og med den internationale klatring og den generelle naturopfattelse. Herefter har han fundet to historiske bidragydere: En lille tekst om Hekla fra 1639 og en forbløffende "moderne" ankuelse af klatring og naturopfattelse, skrevet i 1877 af en Chr. Hage. Herefter går det løs. 

Danske førstebestigninger
Af bogens fire førstebestigninger er den første ikke den mindst signifikante: Torben Redders artikel om hans, Jens Søndergard, Lars Haugen og Matthias Körners 22 reblængders Piteraq på Ulamertorsuaq i den Sydgrønlandske Tasermiutfjord er god og beskrivende læsning af bigwallklatringens metodik. Internationalt anerkendte førstebestigninger er sjældent faldet i danskeres turban, og det er Sørens og de implicerede klatreres fortjeneste, at de med undtagelse af Carl Halls utallige bestigninger i Norge (og såvidt anmelderen kan erindre), alle er med her: Asmus Nørreslet og Christian Illums Gold Fever også i Tasermiut. Brødrene Berg Sørensens Sydgrat på Romsdalshorn og Allan Christensen og Sveinung Skoglunds nye rute på Ranrapalca i Peru.
  I jubilæumsskriftet fra 1976 var halvdelen af siderne viet Grønland. Også i denne bog har Grønland som emne det største artikelantal, om end det med fem stk. langt fra er halvdelen. Bemærkelsesværdigt er det, at hvor Østgrønland var det fortrukne mål i klubbens ungdom, så er det Sydgrønlands granittårne, der appellerer til klubbens klatrere i dag.
  Emnespredningen i de øvrige artikler er stor, og næsten alle klatringens dicipliner er repræsenteret. Tør klippe får vi: Fra en generel artikel om bouldering over Hanne Lauritsens facination af en Don Whillans-rute i England til Rikke Ishøjs alt for korte oprids af de motiverende faktorer i hendes imponerende klatrekarriere. Bigwallklatring har længe været populært, men Ravn Hambergs Sea of Dreams på El Capitan i Yosemite rager head and shoulders op over de andre. 
  Snefjeldene er beskrevet af bl.a. Jan Elleby (Aiguille Verte) og tragisk af Peter Harremoës (Grandes Jorasses) og Himalaya er bl.a. repræsenteret af redaktørens egen bestigning af Dhaulagiri. Ind imellem disse klatrebidrag finder man gode alternativer. Nils Gjersøe Fogs skitur 2.500 km på langs af Norge sammen med hans fætter Peter Gjersøe, og en kajakrejse på Grønlands solkyst skrevet af Claus Birkbøll.

Tidlige beretninger
Bogen har syv artikler, der alle er skrevet før klubben blev stiftet, og de er givetvis bragt for at vise, at klatring i Danmark netop ikke er så historieløs, trods den sene organisering af sporten. Det er et flot stykke research af redaktøren. Jeg er ikke sikker på, at det virker efter ovenstående hensigt - næsten tværtom. De beskrevne bestigninger er flotte, men de har været adskilt fra hinanden; været enkeltstående præstationer, som kun har haft ringe indflydelse for senere udøvere. Eftersom de (ud over Carl Hall) ikke tidligere har været registreret blandt klatrere, har de derfor på en måde ingen historisk betydning haft - før nu.
Enkelte artikler har været bragt tidligere, i bladet og andre steder, men det afholdt ikke denne anmelder i med glæde at læse alle artikler fra ende til anden uden pause. Bogen holder, og er dermed et godt og vigtigt bidrag til dokumentationen af Dansk Bjergklubs historie. Tillad mig alligevel at sætte fingeren på et par svage punkter. Først et lille-bitte pip til korrekturlæserne: I har med ordet rids skabt en ny retskrivning af dette fænomen. Det hed indtil efteråret 2001 riss. Således som det er stavet i bogens ordliste.

Everest mangler
Et andet kritikpunkt berører hverken bogen eller den redaktionelle linie. Det handler om det skrigende fravær af visse mulige bidragydere. Hvor er Everest? Javist, Klavs Becker-Larsens anerkendte forsøg i 1951 er med, men dels nåede han "kun" 6.400 m, og dels har han aldrig, hverken før eller siden, regnet sig selv som bjergbestiger. Er det sloganet "To Everest and for ever rest", der er ved at slå igennem? Hvor er sportsklatringen? Det er hovedaktiviteten i klubben, men emnet er ikke repræsenteret i bogen. Aktører for begge disse dicipliner er blevet opfordret til at skrive, men har åbenbart ikke kunnet. 
  Og så er der mine egne "hjertensbørn": Kullen og Bornholm. Én klatrers problemer med en enkelt rute på Nordkysten og en lille side om Bornholm er simpelt hen for lidt. Selv om det er læst af utallige, havde jeg foretrukket Martin Tomlinsons historiekapitel fra den nuværende Kullenfører. 
  Men lad mig endnu engang slå fast, at dette er en god og vigtig bog. Denne bog skal læses af alle klubbens medlemmer. Det fortjener de og den.