Los Venenos, El Chorro

El Chorro, 1993

"På Costa - den kyst, hvor solen den danser / Mit navn er Günther..."

Schrøder forsøger med held at efterligne C.V. Jørgensen, mens vi i læ af en gammel kroget korkeg ser solen stå op over Sierra Nevada. Snart stiger temperaturen, så de sidste rester af cerveza, nordafrikanske planteudtræk og fejlplaceret julestemning kan fordampe. 

Vil I med på en guided tur rundt i dette sydspanske klatreeldorado?

Vi starter på den lille stationsbar, hvortil vi er ankommet efter en lille times kørsel nordud fra Malaga. Vi kan lige snuppe en cafe con leche til at tage hovedpinen. Det er godt sted. Cervezaen (øl) er billig, sherryen mild og luften tyk af engelsk klatresnak.
  Byen behøver vi ikke skrive hjem om: Et par gader med lave hvide huse, en bette købmand, der har det meste, og så en masse transformatorstationer, højspændingsledninger og hvad ved jeg. Men bagved fornemmer man grunden til, at vi er her: 200 - 300 meter høje kalkvægge. Dem er der dog ikke mange, der klatrer på, men har I lavalpine eventyrlyster, så tag endelig en hammer og nogle bladbolte med.
  Det er inde i kløften La Gargantua det sker! Først skal vi langs jernbanesporet gennem to tuneller og over en bro. Men pas lige på - der kommer tog!
  Herefter starter morskaberne:
  Midt på den 200 meter høje lodrette væg løber en smal gangbro - El Camino del Rey - der er kommet ud over sin første ungdom. Rækværket mangler og den møre beton har praktiske meterstore huller, så man kan kikke ned til den brusende elv små hundrede meter nede. Men indtil videre holder den sagtens, og Bob Rosendal har såmænd taget sin cykel med gennem hele kløften(!)
  Over og under gangbroen i hele dens længde (ca. 1 km) går talrige ruter. De fleste på en reblængde og de fleste temmelig vanskelige (fransk 6b - 8c). Efter gangbroen åbner slugten op til en bred eng, hvor I kan (kunne!) campere gratis. Men I skal ikke slæbe jeres store rygsække denne vej!
  Fortsæt i stedet, der hvor gangbroen startede, gennem tre tuneller mere på jernbanesporet, så kommer I til camping-engen, men inden I går så læg lige mærke til Los Venenos-væggen oven over jernbanebroen: Et par gode 6a-ruter i tre-fire reblængder på slabbede vægge.
Ude ved campen ligger Los Cotos-væggen med omkring 50 ruter i de lette graderinger fra 4 til 6a+ og nogle få, som er vanskeligere. 1 til 2 længder, slab og god klippe. På klippens højre side mod floden er væggen stejlere - El Polverin: Perfekt klippe, perfekte ruter. 6a til 7a.
Længere inde langs jernbanen finder I en lang, lav og meget stejl væg. El Invento Suveræn klatring siger folk. 6c til 7c og det, der er værre.
  Videre langs sporet lukker dalen igen til, og gangbroen er tilbage. Masser af ruter derinde, men hårde. Stenhårde.
  Hvis I er kapable på fransk 6c, må I ikke rejse fra El Chorro uden at klatre Led Zeppelin, (4, 5, 5+, 6c, 6c+, 5+, 6b+, 3, 6b, 2), 9 længder 3-stjernet kalk. Abseil til indstigningen fra broen mellem de to sidste tuneller. Men tag to reb med, hvis I tror, I ikke kan klare hele ruten: Den er temmelig overhængende!
  Check lige "Railway Crag'et", når I går tilbage til byen. Urban klatring, der starter direkte fra perronen. Stejlt, men til gengæld poleret. 6a til 7a+ m.m.
  På den anden side af byen ligger et par vægge mere: La Encantada og El Corral. De er begge lukket for klatring p.t.
  Inden I rejser hjem igen, så prøv at organisere nogle af de andre klatrere til en gang affaldsoprydning på camp'en. Ganske vist vil det kræve 20 godsvogne. Men lidt har også ret.