Forfatteren nyder en usikret is på Dr. Strangelove, 7 

Vinterbivuak i Visitgrotten.
Sally Westergaard ryster sneen af sig.

Minder
En meget lille (og lang) diskussion om moral

Bus
Onsdag 26. september
Forfatter: Peter.
Er der nogen der kender noget til "bus-mulighederne" i Kullen området? Her tænker jeg på transport fra KBH. og til campingpladsen, og fra campingpladsen til klatreområdet.
Kan det overhovedet lade sig gøre, midt i oktober, hvis man ikke har en bil? 

Sv: Bus
Onsdag 26. september
Forfatter Michael Hjorth.
Kære Peter 
Jeg har gennem tiderne benyttet bus talrige gange til Kullen. Sidste gang var i foråret 2001. Pr. hukommelse har jeg følgende: Bus 101 fra Helsingborg C-station (hvor du kommer ind fra færgen) til Mölle via Höganäs. I weekenden ca. med 2-3-timers interval. Hver anden 101 går kun til Höganäs, hvorfra du altså har ca. 12-14 km til Kullen. Som evt. kan tomles (svært!). 101/Mölle går forbi/stopper ved Möllehässle/campingen. Endestation er Mölle busholdeplads ved ICA'en. Herfra altså ca. 2 km at gå; evt. langs stranden og Ransvik (fin tur).
Pris ca. 40 SEK oneway
Men du kan finde alt dette på nettet. Prøv www.sj.se og gå videre derfra (sj = Svenska Järnvägar).
Til sidst: Hvad vil du på campingen? Det gør kun logistikken vanskeligere, og du burde bivuakere på Kullen i stedet. 
God tur! 

Ta' dog cyklen
Torsdag 27. september
Forfatter: Claus
Distancen er næsten for kort til bil og så længe du kan holde dig inden for 60 kilo, skulle det være nemt og behageligt med en frisk køretur på din CYKEL.

Brug armene
Torsdag 27. september
Forfatter Michael Hjorth
Faktisk er strækningen også for kort til at cykle.
Jeg har udtænkt en plan, der blot kræver, at man på en eller anden måde tager sig ud til Peberholmen. Når den er nået, crank'er man i armgang de resterende 12 km i brokanten. Herfra er der kun ca. 90 km som let forceres på hænder. Bagagen, som bør holdes til et minimum, kan passende opbevares i to waist-belts (placeret omvendt-op-ned, forstås).
Når Kullen nås, er latissimus udhvilet efter den lidt hårde bro-tur, og man er klar til at trække HÅRDT!
God tur. 

Hvorfor nøjes
Torsdag 27. september
Forfatter: Henrik Ljunggreen
Hvorfor ikke få det hele. Tag i stedet en vandcykel.
Så får du både cyklet, en bådtur, og hvis du i stedet for benene bruger armene på pedalerne så ....
Det er jo hele tre ting.
PS: Dette er kun venligt dril. 

Dril
Torsdag 27. september
Forfatter: Michael Hjorth
På sæt og vis er det god og sobert, at vi alle på dette forum udviser høflighed og web-diciplin. 
Når jeg skriver "på sæt og vis" er det fordi, vi samtidigt har et noget tamt forum. Jeg har ikke noget ønske om, at medlemmer (og ikke-medlemmer) skal hænge deres sure undertøj til tørre på disse snore, men lidt spræl kunne det da være sjovt at have. 
Henrik, jeg kan love dig, at hvis du på Malmö Klätterklubbs forum (se http://www.climbing.nu/forum/forum_index.asp) havde skrevet: "Undskyld, dette er blot et venligt dril", så havde reaktionen været et 23-indlægs storgrinende og dybt uforskammet "tread".
Men en eller anden mellemting måske ?
Lidt episoder fra folks små eller store klatreture; lidt bravalder-pral fra klatrevæggen; og bare en lille smule kasten mudder på folk, som ikke er medlemmer (oups - jeg skrev det ikke...Web-master: Slet mig!)

Bivuak på Kullen
Torsdag 27. september
Forfatter: Henrik Koch
Hej Michael
Fedt med lidt jokes på dette debatforum.
I dit indlæg må jeg næsten have læst forkert, når du opfordrer til bivuak på Kullen? 
I slutningen af 90'erne brændte området ovenfor Visitgrotten (tidligere anvendt som bivuaksted), som følge af gnister fra et bål i grotten. Herefter har jeg opfattet, at der i Dansk Bjergklub har været en (u?)udtalt opfordring til at undgå bivuakering indenfor naturreservatet på Kullen.
Er min moral bare startet efter at jeg har fået bil eller hur?

Jeg afsværger
Torsdag 27. september
Forfatter: Michael Hjorth
Under inkvisitionens tunge, men retfærdige åg afsværger jeg nu og for al fremtid, at jeg har eller nogensinde vil rulle mit sure liggeunderlag og ditto pose ud i læ mellem gyldne klippeblokke og velduftende enebærbuske. Aldrig mere vil jeg se aftensolen gå ned over Kattegat, mens mågerne skriger deres sidste aftensang og fyrets kække blinken fortæller mig, at civilisationen alligevel ikke er så langt væk. Aldrig mere vil jeg skutte mig i min lune pose, og falde i søvn med en behagelig træthed i de arme, der få øjeblikke før hev mig op ad ruten lige ved mit leje. Bølgerne vil for al fremtid sukke deres melankolske sang uden mig.
Jeg gør det ikke, fordi jeg ved det er umoralsk. Jeg gør det ikke fordi Kullabergselskabets jagtbetjent iført blankpoleret dolk i højtforædlet Kiruna-stål vil jage mig helt til Skäret. Og givetvis andre med ham.
Speaking about moral: Husker den gang jeg i et satanisk anfald kørte venstre om portvagten (det var før Bøndings forudbetaling). Tung pedalfod og Billetmanden i hot persuit i egen bil. Fuld knald hen over alle speed-bumpene, ind på den store P-plads og alle fire mand ud i underskoven. Men billetmanden kunne ikke huske hverken biltype eller nummerplade, og han måtte køre igen med uforrettet sag. 
Undskyld, minderne løb af med mig ... 

Bivuak
Fredag 28 september
Forfatter: Arne Mortensen
Når nu Michael lader hukommelsen få frit løb, ja så kan jeg
måske supplere med de heldigvis få gange, hvor jeg har siddet
under diverse ruter som f.eks. Kullamandens dør i nattens kulde og mørke, og undret på om førstemanden har valgt at bivuakere midt i ruten, medens en anden én sidder og fryser.

Moral 2
Fredag 28 september
Forfatter: Michael Hjorth
Speaking about moral: 
Husker dengang vi efter en intens lørdag med røven i vejret samlede alle de pcilocybinsvampe (spidshoved nøgenhat) som Kullabergs golfbane havde produceret gennem en lang og regntung sommer. Høsten blev ligeligt delt blandt gode venner i Visitgrotten, og resultatet udeblev ikke. Mens nogen fandt egyptiske hieroglyffer i grottens vægge, dansede andre nøgne omkring det flammende bål, ivrigt postulerende, at der kom insekter ud af deres ædlere dele. 
Men det stoppede selvfølgelig ikke dér: I mangel på flere fantasiskabende rusmidler, gik en lille delegation op på golfbanen igen, udborede den centrale del af den nærmest liggende green og kogte den største jord-hooka, der med garanti er set i hele Malmöhus Län (og omegn).
Men det stopper ikke dér: Kulden sneg sig ind på de implicerede, og der blev derfor søgt læ (bivuak?) i Kullagårdens plys-tapetserede toiletter (utroligt at ingen hørte os (endnu)). For at få plads til overtøjet, lykkedes det ved hjælp af Hilti, at bore to 11 mm ekspansionsbolte (højtpoleret Kiruna-stål, forstås) ind i plyssen og den bagvedliggende betonvæg. Dét fik ligesom personalet ud af fjerene ! Og det deraf følgende adrenalin-boost pressede den ellers høje koncentration af hallucinogener og psykopharmika let i baggrunden, således at vi kunne mobilisere en undvigelse via kaffestuens lager af grønne marcipan-træstammer (ganja gi'r sult) og ud af døren. Vores lokalkendskab (lidt tåget måske) gjorde det til en let opgave at undslippe hotel-bestyreren (I ved, ham med amerikanerbilen og Volvo'en med det hvide læderindtræk, og-hvad-ved-jeg) ud i den tidligere omtalte underskov. Hvad er herefter skete fortaber sig...

Moral 3
Fredag 28 september
Forfatter: Michael Hjorth
Speaking about moral: 
Husker dengang vi i behovet for at afprøve vores Aschenbrenner-isøkser tog til Kullen. Isen var som isen ikke burde være, og i al fald ikke god nok til vores mod. Med attack-feber lysende ud af øjnene afsøgte vi området for mere lettilgængelig mål, og når der ikke var is på klipperne var iskiosken et aldeles glimrende alternativ. Plankerne tog nogle drøje hug inden man kunne lægge en slynge omkring et fremspring og tage et beroligende hvil. En bladbolt blev banket direkte ind i en bjælke og med megen baksen med slynger og skraben med knæ og steigeisen, blev tagskægget overvundet, og man kunne indtage en sejrstolt positur på det skrånende tagpap-tag, 3 meter over ens førstemand. 
Om det var indtrængende vand, der senere fik Kullabergselskabet til at kondemnere bemeldte kiosk, skal jeg lade være usagt.